Vintervejr – sæt tempoet ned, men hold fortsat gang I træningshjulene
1. Feb, 2010 af Ole Stougaard

løber i sne

“The only secret of those of us who were training at Caulfield and Ferny Creek was the consistency of our training. None of us ever missed a day, as a result, we were all improving. Although each of our sessions would physically stretch us, we never finished a day so exhausted that we were not able to train to the same standard the following day.”

– Ron Clarke (19x World Record Holder)

Vinteren har fortsat et solidt tag i det danske land, og der er ikke udsigt til, at den giver slip sådan lige forløbig. Mange af mine atleter – især dem med et tidligt sæsonmål – er begyndt at blive en anelse bekymrede om de nu kan nå at få trænet nok til at komme i den rette form. Enkelte har spontant købt en flybillet til varmere og mere træningsvenlige områder af Europa, mens andre slider løbebåndende tynde rundt omkring i fitnesscentre eller får set en masse dvd´er mens de sidder og sveder på cyklen på hometraineren.

Og ja, det kan være svært og til tider mere skadende end opbyggende, at forsøge sig med intervaller og hård træning udendørs, når veje og stier er dækket med sne og is.

Men reduceres intensiteten kan vi fortsat få trænet langt de fleste af de planlagte træningspas, hvilket langt hen ad vejen faktisk er vigtigere end det specifikke træningsindhold

I mit trænerarbejde går kontinuitet og stabilitet i træningen forud for specifikke intervaller og træningsintensiteter. I min egen karriere var en af mine styrker, at jeg meget sjældent missede et træningspas. Jeg justerede fra tid til anden på indholdet, men trænet fik jeg altid. Det danske landshold i triatlon har under ledelse af landstræner Michael Krüger ligeledes haft stor succes med at have fokus på kontinuiteten. Torbjørn Sindballe og Rasmus Henning har begge opnået store resultater med udgangspunkt i at placeres kvalitetstræningen på et fundament af kontinuitet.

Det er interessant at følge udviklingen med videnskabelige briller. Flere idrætsfysiologer studerer i disse år effekten af meget intensiv kvalitetstræning og konklusionen er ofte, at det medfører en stor præstationsfremgang. Den høj-intensive træningen udelukker i sig selv ikke kontinuitetsprincippet, men den kræver dog en del mellemliggende restitutionsdage, hvis atleten ikke skal ende med at komme i overtræning eller skadet.

Alligevel er der historisk set flest mestre inden for udholdenhedssportsgrene som løb, svømning, cykling og triatlon der nævner kontinuiteten som deres vigtigste kilde til succes frem for kort og intensiv træning

Med den idrætsfysiologiske viden vi har i dag, hvorfor der er så f.eks. ingen danske eliteløbere der er i nærheden af de tider som Henrik Jørgensen og Allan Zachariasen kunne præstere? De fleste har en mere videnskabelig tilgang til deres løbetræning, men ingen kan notere det samme antal kilometer i dagbogen som dem!

Det er også velkendt at banelandsholdet i cykling og svømmelandsholdet ikke at trænet så meget og så stabilt i nyere tid som de gør i dag, og resultaterne taler for sig selv. Tankevækkende.