Vil du være god til noget, så tag ved lære af Vild med dans
29. Nov, 2013 af Ole Stougaard

Vil du være god til noget, så tag ved lære af Vild med dans

Vild med dans danser snart sin sidste dans, og ud over at jeg har lært, at de sociale medier og en stor fanskare kan bringe folk uden det helt store talent langt i en konkurrence, så er Vild med Dans også et mønstereksempel på at du kan lære selv meget komplekse ting på kort tid, hvis du har optimale arbejdsbetingelser.

Jeg synes det er fascinerende at følge den proces den enkelte nydanser er gået igennem er år efter år, og måske vi alle skulle kaste os ud i at lære noget nyt!

I forhold til din egen træning, så er der en række elementer i denne lærringsproces der er værd at være opmærksom på, og som kan speede op for udviklingen.

Nedenfor er en række af de elementer jeg mener er helt centrale i vores bestræbelser på, at lære noget nyt.

Find en kvalificeret træner og få hjælp af ham/hende

Den vigtigste grund til at nydanserne bliver så gode på så kort tid er, at de arbejder med nogle af danmarks bedste dansetrænere og dansere. Du finder ikke en bedre træner end en person der dels har mange års erfaring som aktiv udøver i sporten koblet med undervisningserfaring.

Du kan læse dig til megetinternettet og i bøger, men det slår ikke face-to-face coaching. For mit eget vedkommende har jeg oplevet dette snart mange gange. når løbere kommer for at få en solo-time I Poserunning. Mange af dem har virkelig læst på lektien og set adskillige videoer på youtube, og alligevel så er der enddog meget vigtige detaljer de ikke har fået med og som først falder på plads under timen.

Øvelse gør mester

Ud over at danserne får kyndig vejledning, så træner de også rigtigt meget hver eneste uge. Så vidt jeg ved var TV2 på et tidspunkt nødt til at sætte et loft på træningstimerne, men mon ikke at de alligevel nærmer sig i hvert fald 15-20 timer om ugen.

Og der er reelt ikke noget alternativ til at øve sig. Det er slet ikke nok at læse og/eller høre samt forstå trænernes anvisninger. Hvis du ikke får det omsat til fysiske bevægelser, så sker der ingenting.

Malcolm Gladwell har skrevet, at det tager 10.000 timer med fokuseret træning at nå det absolutte eliteniveau, mens de i østbloklandende har arbejdet med en træningsperiode på 9-13 år for at nå den absolutte elite inden for sin sport!

Så, hvis du vil du være god til dans så dans. Vil du være god til at løbe så løb og vil du være god til at squatte, så squat.

Hvis det er vigtigt, så gør det hver dag. Mød op, træn, uanset hvad

Dog skal du have for øje, at det er ikke nok at træne halvhjertet og med middelmådig teknik. Det vil altid være en grænse for hvor meget træning kroppen kan absorbere, og kommer du over denne grænse, så har træningen mere nedbrydende end opbyggende effekt. Så volumen og intensiteten skal doseres korrekt

Du skal turde lave fejl

Hvis du træner på grænsen af din formåen og dine kompetencer, så vil du før eller siden fejle. Faktisk vil du sikkert ofte fejle, og jeg er sikker på at nydanserne har fejlet rigtigt mange gange uge efter uge.

Men det er helt OK, for du lærer af dine fejl.

Det er derfor vigtigt at du tør lave fejl og ikke mindst at du ikke lader dig slå ud af kurs. Det er bare op på hesten igen og arbejde videre.

Og selvom det er en slidt kliche, så lærer du faktisk mere af dine fejltagelser end af dine sejre!

Få fundament på plads – det vigtigste først

Når nydanserne skal lære en ny dans, så er jeg ret sikker på at de ikke bare kaster sig ud i at danse hele dansen med den planlagte korreografi. Derimod er jeg ret sikker på, at de først lærer dansens forskellige grundtrin, og når de er indøvet, så kan de begynde at sammensætte den dans de vil optræde med ud fra rækken af indlærte grundtrin.

I forhold til den sport du dyrker, så er det også en rigtig god idé at bygge de sportsspecifkke elementer oven på et solidt fundament: God bevægelighed, god stabilitet og balance, gode bevægelsesfærdigheder, styrke og aerob kapacitet.

Uden et godt og solidt fundament når du ikke dit absolutte potentiale, så sørg for at have de basale færdigheder på plads inden du begynder at arbejde specifikt på topformen.

Så uanset om det er dans, sport eller noget helt tredje du skal lære fra bunden af, så er der mange elementer der grundlæggende er ens. Og er det lang tid siden du har kastet dig ud i at lære noget nyt, så er det måske tiden at komme en tur igennem lærringsprocessen igen.

Træner du hårdt og meget, så vælg noget ikke fysisk som f.eks. det at lære et nyt sprog eller at spile på et instrument.