Triatlon-træningslejr den 7-11 juli 2010 med Aleksandar og Ole
5. Maj, 2010 af Ole Stougaard

traeningslejr-saga-2010

Sammen med Aleksandar Sørensen-Markovic tilbyder jeg nu en triatlon-træningslejr. Træningslejren er målrettet deltagere til Challenge Copenhagen, og til dem som skal deltage i en ironman-konkurrence i sensommeren. Træningslejren finder sted d 7-11. juli 2010.

Vores base for træningslejren er igen Nordby kro på Samsø. Området er utroligt flot, og det indbyder til gode og inspirerende træningspas

Vores fokusområde er specifik ironman-træning, og vi planlægger nogle udfordrende træningspas tilpasset den enkeltes niveau

Derudover er der også fokus på at optimere teknikken i løb, og vi vil arbejde med Pose Running og individuel løbestilsanalyse. Vi medbringer også Retül bikefit udstyr således der er mulighed for at få lavet et bikefit, og få optimere sin cykelposition i forhold til både aerodynamik, siddekomfort og flest mulige watt.

Der vil også være mulighed for at få lavet specifikke fysiologiske test. Vi medbringer både iltoptagelseudstyr og apparat til måling af mælkesyre, hvilke giver os mulighed for at teste din fysiologiske kapacitet (kondital, syregrænse, nyttevirkning mv), samt ikke mindst finde din personlige ironmanintensitet

Aleksandar og jeg vil på forskellige foredrag og workshops også give ud af vores mange års erfaring som både aktive triatleter og trænere

Ejeren af Nordby Kro – Malik Reiding – er selv aktiv triatlet, og han vil sørge for den rigtige forplejning og ikke mindst vise os, at sund og træningsrigtig-mad kan være yderst velsmagende og lækker

Prisen for træningslejren er 4.000 kroner, og det dækker ophold, forplejning samt træning og foredrag. Ønsker du at få lavet et bikefit eller en cykeltest koster det 1.200 per test. Du kan også købe en samlet pakke til 2.000 kroner for bikefit og cykeltest.

Du kan læse mere på traeningslejr.dk eller tilmelde dig med det samme ved at sende en mail til ole@multicoach.dk