Træner du for træningens eller målets skyld?
10. Dec, 2013 af Ole Stougaard

Torbjørn Sindballe

En af mine styrker som træner er, at jeg sætter mine atleter til at træne efter en nøje planlagt træningsplan.

De gennemfører ikke bare et træningspas for den oplevelse af effekt nu og her. Nej, de gennemfører et træningspas, fordi de har et helt specifikt formål i forhold til deres overordnede målsætning.

Træning er for mig således det, at du som atlet gennemfører en lang række træningspas med det formål at du præstationsmæssigt peaker på den dag, hvor din vigtigste konkurrence finder sted. Hvert eneste træningspas har som nævnt et specifikt formål, men det er langt fra altid at disse træningspas er hårde eller at de efterlader en fornemmelse af, at du har lavet noget (trænet).

Dette er der rigtig mange atleter der ikke er opmærksomme på, og de træner med fokus på her-og-nu effekten – altså oplevelsen af “hårdhed” under og middelbart efter træningen.

Denne type atleter lever for og evaluerer sine træningspas på, hvor hårdt det var, hvor meget de ydede og hvor godt de præsterede i dag – ikke i morgen, ikke om en måned, men kun i dag.

I kontrast til dette er den træning jeg har planlagt udført med henblik på et større og vigtigere mål end den fornemmelse du står tilbage med lige efter træningspassets afslutning. Her er de enkelte træningspas en vigtig brik i en proces. Du gør løbende en række tiltag (træning) som alt sammen fører dig hen imod dit mål.

Jeg har gennem min aktive karriere som løber, cykelrytter og triatlet trænet i adskillige klubber, og dette fænomen eksisterer overalt og i alt for udpræget grad efter min smag. Jeg plejer at kalde disse atleter træningsverdensmestre, fordi de møder op til træning med det eneste formål at “vinde klubtræningen”.

Dengang undrede træningsverdensmesterne sig gang på gang over, at selvom de smadrede mig til træning, så smadrede jeg dem altid når vi kørte “rigtige” konkurrencer.

Jeg ser også de samme ting inden for fitness og styrketræning, hvor mange møder op i fitnesscenteret med det formål at få pumpet armene op eller spinnet til de er ved at kaste op. Fornemmelsen af at være brugt, og den positive effekt på selvtilliden varer maks et par timer, og når de kommer næste gang, så starter de forfra. De bliver aldrig bedre.

Crossfit er et andet godt eksempel. Mange elsker Crossfit fordi det er piv hårdt, og det efterlader deltagerne med en god fornemmelse af at have trænet. Men igen, så er det en her-og-nu fornemmelse. I Crossfitkonceptet ligger at deres træning skal være tilfældig, således at kroppen aldrig adapterer til en bestem type træning. Implicit i dette ligger også at Crossfit-træningen aldrig kan gå hen og blive rigtig træning, idet det kræver en minutiøs planlægning hvor tilfældigheder er en by i Rusland.

Så prøv at overveje hvorfor du træner. Jagter du her-og-nu effekten? Eller træner du med henblik på at nå et mål?

Mit bud er, at der faktisk er rigtigt mange der har et mål de gerne vil nå, men de griber det forkert an, fordi de kun lever fra det ene træningspas til det næste.

De ved højst sandsynligt ikke bedre, for vi lever i en tid, hvor hård træning bliver anset som effektiv træning. Men hvis de ville træde et skridt tilbage og overveje deres træning(splan) en ekstra gang, så kunne de gøre en hel del anderledes, og faktisk med lettere, men smartere træning, opnå langt større resultater