Tracy Høeg vinder Superior 50 Mile Trail Race 2013
10. Sep, 2013 af Ole Stougaard

Tracy Høeg

Lørdag den 7 september deltog ultra/trailløberen Tracy Høeg i Superior 50 Mile Trail Race.

Ugen forinden satte Tracy personlig rekord på 5 km i tiden 18.49 min, så vi vidste at formen var god. Men et er selvfølgelig at løbe hurtigt på 5 relativt flade kilometer. Noget andet er at løbe 50 miles (ca 86 km) i meget kuperet terræn.

Men den gode form holdt hele vejen, og med et veldisponeret løb med fokus på god løbeteknik løb Tracy fra konkurrenterne og hun krydsede målstregen som den første kvinde i tiden 12t04min06sek

Tracy skrev på Facebook:

Tak Ole for din hjælp igen! Hele dagen tænkte jeg på at løfte fødderne aktivt og tage små, hurtige skridt, og det er helt utroligt hvor jævnt tempo jeg kunne løbe hele vejengrund af det.

Stort tillykke med Tracy.