Tilbage til hverdagen – mere struktur og mere “fri vilje” til rådighed…
30. Jul, 2013 af Ole Stougaard

Sommerferie 2013

I de sidste godt og vel tre uger har jeg holdt sommerferie. Det har været dejligt at tilbringe en masse timer sammen med min skønne familie, og i det hele taget koble lidt ud i forhold til arbejdet.

For mit vedkommende synes tre uger at være meget passende. Der er tid nok til at komme helt ned i gear, og tid nok til også så småt at begynde at savne hverdagen igen.

Og der er ingen tvivl om, at jeg holder af hverdagen. Jeg trives bedst i nogle rimelig faste rammer, hvor en masse ting kører lidt på autopilot. På den måde finder jeg overskud og energi til at arbejde med nogle specifikke projekter med nogle definerede målsætninger.

Jeg tror at vi som mennesker har en portion “fri vilje”, som vi kan bruge på målrettet at forandre nogle ting. Hvis vi bruger denne portion “fri vilje” på at tage en masse dagligdagsbeslutninger, så er der ikke kapacitet til også at lave store forandringer.

Inden for træning og sundhed er det jo helt klassisk at mange gerne vil ændre på alt for mange ting på en gang. Man vil på samme tid begynde at lave kostmæssige tilpasninger, samt påbegynde et træningsforløb med flere nye elementer.

Min erfaring siger mig at det er bedst at fokusere på at ændre en enkelt ting eller maks to ting, og hvis du begynder at ændre på 3, 4 eller 5 ting på samme tid, så er der stor risiko for at du mislykkes med det hele. Det hele kompliceres så af “hverdagen”, som for de fleste byder på en masse ubekendte.

Så hvis du her efter din sommerferie har besluttet dig for, at ferieformen skal erstattes af et slankere og fysisk stærkere jeg, så vær indstillet på at det er en længere (lang) proces, hvor du skal tage småt skridt af gangen.

Start med at definere dit overordnede mål. Gør dit mål meget konkret og tidsbestemt som f.eks.

– Jeg vil den 1 november veje 70 kg (jeg skal tabe 5 kg)
– Jeg vil løbe 5 km på 25 min til XX motionsløb den 17 oktober
– Jeg vil den 1 december kunne squatte min egen kropsvægt samt tage 8 kropshævninger

Når du hat defineret dit overordnede mål, så find ud af, hvad du aktivt kan gøre for at nå dette mål. Lav en (lang) liste med disse konkrete tiltag. I forhold til denne målsætning: “Jeg vil den 1 november veje 70 kg (jeg skal tabe 5 kg)” kan listen indeholder følgende:

1) Jeg vil stoppe med at drikke ½ liter cola hver dag og erstatte min cola med Cola Zero/light eller vand
2) Jeg vil starte med at spise en portion aftensmad i stedet for de typiske to portioner
3) Jeg vil skære ned på mit indtag af simple kulhydrater
4) Jeg vil finde tid til at træne 3 gange om ugen og hver søndag planlægge den kommende uges træning
5) ……

Når du har lavet denne liste, så beslut dig for hvilken ting eller to du mener har størst betydning ift at du når dit mål. Det kan være det som har den største effekt, eller som du tror du vil have lettest ved at gøre noget ved.

Fokuser så kun på den ene eller de to ting indtil det er lykkes dig at gøre disse ting til en vane. Når det er gjort kan du tage en ny ting fra listen og arbejde videre med den.

For at øge sandsynligheden for succes, så kan du med fordel gøre dit liv så simpelt som muligt. Hav så mange faste rutiner i din hverdag som muligt. Jo flere beslutninger du skal tage i forhold til hverdagsting, jo mindre “fri vilje” har du til rådighed i forhold at arbejde med det som er vigtigt for dig.

For mit eget vedkommende så standartiserer jeg mange ting i min hverdag. Jeg træner i et fast mønster og jeg ved hvad jeg skal træne når jeg træner. Jeg spiser stort set de samme ting i løbet af dagen og selvom jeg er selvstændig så forsøger jeg at fastholde de samme arbejdstider og den samme rutine ift hvornår jeg skriver blogindlæg, svarer emails, booker test og personlig træning, laver markedsføring osv.

Det giver mig mest muligt af min “frie vilje” til at arbejde med mine store målsætninger.

—–

Jeg modtog den 4 august en mail fra en atlet jeg træner. Vedkommende kom med nedenstående feedback, som jeg synes er yderst interessant….

Dit indlæg om hverdagen og “den frie vilje” fremkaldte en masse minder hos mig…

… Med dine tanker om at have nogle faste ritualer for at kunne frigive overskud til de større udfordringer, vi som mennesker møder, så rammer du nemlig ned i en ganske lille gren af den sociologiske retning, der beskæftiger sig med hverdagslivet. Teorien går ud på, at mennesket grundlæggende bruger sine ressoucer på at skabe mening i hverdagens kaos (kaos af varierende grad), at livet vedholdende lægger et eller andet “absurd” for ens fødder, som man må forholde sig til og på bedste vis forsøge at integrere i sin hverdag. Sådan en udfordring ligger i modsatte ende af skalaen med vaner og normer. Når man har foretaget sig noget mere end en gang, så har man en vane. Vaner og normer kræver et minimum af ressourcer at håndtere (det, du kalder autopilot). Men når du støder på et fænomen, der ikke giver mening i forhold til ens normative tilgang, så kræver det psykiske ressourcer, og man må ty til at reflektere og øge din bevidsthed om situatitonen for at få reduceret kaos (det absurde, det meningsløse, udfordringen). Det sker eksempelvis, når man står over for en udfordring fra en anden virkelighedsenklave, hvis tolkningsparadigme man ikke kender særlig godt. Altså må man med lidt pompøse ord “mejsle meningen ud af en verden, der er meningsløs”. Så voila, her støder vi så lige ind i din pointe om ikke at hive for mange ubekendte ind i sin hverdag ad gangen. Det bliver simpelthen for hårdt arbejde at integrere for mange udfordringer/anomalier ad gangen.

Du taler om “fri vilje”, men man kunne måske også kalde det “overskud” eller “ressourcer”. Altså det overskud vi har tilbage, når vaner, normer eller kendte tolkningsparadigmer kører det meste af hverdagsshowet for os uden de store anstrengelser. Derimod kræver det stamina at integrere udfordringer fra andre tolkningsretninger end de normative. Hvis man bruger betydelige ressourcer på blot at få sit hverdagsliv til at køre, siger det sig selv, at der ikke kan være mange kræfter tilbage til at integrere udfordringer fra fremmede sfærer. Teorien taler også om at benytte “kogebøgers forskrifter, som alle kender” (common-sense). Når disse ikke længere kan benyttes, må aktøren hæve sin opmærksomhed i konteksten, og så koster det ressourcer.

Lad os bare stoppe her. Det var lidt sjovt lige at få genopfrisket på hurtig vis uden ansvar for akademiske detaljer i øvrigt. Så ja, det er sådan set dine egne ord blot udsat for et par hurtige nedslag i Lyman & Scotts teori: Det absurdes sociologi. En snæver (og vist også udskældt) 60’sociologisk retning. Flere teoretikere har i øvrigt kastet sig over hverdagslivets sociologi (fandt jeg ud af – jeg havde ikke beskæftiget mig med sociologi tidligere).