Sjip dig til en bedre løbeperformance
13. Mar, 2013 af Ole Stougaard

Sjip dig til en bedre løbeperformance

Sjipning er et perfekt supplement til din løbetræning. Ved at sjippe regelmæssigt får du følgende fordele:

  1. Du lærer at bruge musklernes elastiske egenskaber. Hver gang du lander opbygger du elastisk energi i dine muskler, som kan frigives igen og bruges til at skabe fremdrift
  2. Du vænner dig til at lande lige under kroppen og med kropsvægten fremme på forfoden. Det optimale sted at sætte foden i jorden, når du løber er lige under kroppen
  3. Du bliver bedre til at koordinere dine bevægelser, og du får bedre rytmefornemmelse

Sjip 3-4 gange om ugen. Du kan gøre det før eller efter en løbetur, eller slet og ret, når det passer dig bedst.

Prøv nedenstående 8 ugers komi-gang plan:

Uge 1: 3 gange @ 4×50 <pause: 1 minut>
Uge 2: 3 gange @ 4×60 < 0.45 sek>
Uge 3: 3 gange @ 5×60 < 0.45 sek>
Uge 4: 3 gange @ 6×70 < 0.45 sek>
Uge 5: 4 gange @ 6×70 < 0.30 sek>
Uge 6: 4 gange @ 5×80 < 0.30 sek>
Uge 7: 4 gange @ 5×90 < 0.30 sek>
Uge 8: 4 gange @ 5×100 < 0.30 sek>