Sara Broholm bliver nummer 2 til I FORM Kvindeløb i Odense
6. Maj, 2013 af Ole Stougaard

Sara Wowk Broholm, Foto: Brian Flemming Jørgensen

Sødag den 5 maj 2013 blev der løbet I FORM kvindeløb i Odense. Jeg træner Sara Broholm, som for 2 uger siden gennemførte Hamborg marathon i tiden 3t06min.

Efter to meget lette uger skulle Sara teste formen ved I FORM Kvindeløb i Odense, og se hvordan kroppen havde det to uger efter sin maraton. Benene viste sig overraskende friske, og det blev til en flot andenplads på 10 km distancen i tiden 40:31 min.

Det er samtidig startskuddet til en periode, hvor Sara satser på at løbe en del 5 km og 10 km løb for at træne en masse tempo inden mængden skal øges frem mod Berlin Marathon 2013.

Stort tillykke til Sara.