Samsø Marathon 2011
23. Aug, 2011 af Ole Stougaard

Samsø Marathon 2011

For lidt over en uge siden blev der afviklet KMD Challenge Copenhagen midt i hjertet af København. Deltagerantallet var pænt over 2000 deltagere.

Som en diametral modsætning til dette deltog knap 500 løbere i den forgangne weekend i Samsø Marathon. Længere væk fra storbyens pulserende liv kan man stort set ikke komme, og løber du løb på Samsø så møder du natur og ro. Sådan da, for jeg ved at Malik og JaneNordby Kro havde lavet hotspot med heppekor.

Jeg synes rigtigt godt om Samsø og København, ligesom jeg altid har søgt store konkurrencer med mange tilskuer såvel som de race, hvor det handler om dig selv og naturen. Mine største oplevelse har jeg haft til EM og VM på hjemmebanen i Fredericia samt i Embrunman og til Norseman Xtreme Triathlon

På Samsø løb Helle Spanggaard sit tredje maraton. Hun debuterede på Samsø sidste år, hvor Helle løb 5t 37 min 49 sek. Denne tid forbedrede hun til Copenhagen Maraton 2011 til 5t 17 min 15 sek for så at skære yderligere knap 18 minutter af på Samsø. Så nu hedder bedstetiden 4t 59 min 19 sek. Rigtig flot præstation af Helle.