Sådan får du mere ud af dine træningspas
26. Okt, 2012 af Ole Stougaard

Få mere ud af din træning med det rigtige mindset

Når du løber X antal kilometer med en given træningsintensitet, så vil dit træningspas – givet at belastningen er tilstrækkelig – medføre at kroppen adapterer og du bliver bedre.

Men den fysiologiske tilpasning er ikke det eneste der tæller. Der er også et psykologisk element, der spiller en vigtig rolle i jagten på den optimale præstation.

Nedenfor er en række tips til, hvordan du med det rigtige mindset, får mere ud af din træning.

  • Vær dedikeret til dit træningspas. Forsøg at lukke af for de tanker, som ikke har med din træning at gøre. Dette gælder især for den vigtigste del af dit træningspas – f.eks. dine intervaller. Under opvarmning og nedvarmning er det OK at lade tankerne flyde, men zoom ind og vær til stedet i nuet når det gælder
  • Hårdhed og succes er som et slags kompas der guider dig i forhold til de valg du træffer. Associer dit hårde arbejde med glæden ved at du når dine mål, og IKKE med hvor udmattet du er efter træning, eller hvor ukomfortabel træningen har været
  • Sæt tydelige og målbare målsætninger for dig selv. Det er ikke nok at du har mål om at “blive bedre”. Vær konkret og gør dine mål tidsbestemte, realistiske og målbare – som f.eks. “Jeg vil løbe 10 km på under 45.00 minutter inden den 1. februar 2013″
  • Glem frygten for at fejle ellerfiasko. For at du kan vinde, skal du turde at tabe, og en god måde at lære noget på, er at mislykkes
  • Brug visualiseringsteknikker til at slappe af, og se dig selv få succes med dine målsætninger. Gør din visualisering “levende”, og involver så mange af dine sanser som muligt. Duft, hør, se og mærk situationen. Jo mere levende den er, desto mere virkelig. Perception ervirkeligheden“!