Sådan bliver du bevægelig som en 3½ årig!
16. Aug, 2012 af Ole Stougaard

Hjalte Stougaard

Du kan lære en del af at observere børn, der leger eller bevæger sig rundt.

Min søn er 3½ år gammel og med ubegrænset og ubekymret frihed til, at bevæge sig som han har lyst til. Han kan sidde på hug med flade fødder i jorden så let som ingenting, og han kan bide sig selv i storetåen (hvis han skulle få lyst til det)!

Vores bevægelighed eller vores evne til at være bevægelige, er meget mere en mental tilstand, end det er et spørgsmål om smidighed og strækøvelser.

Der er tre faktorer der influerer på din bevægelighed:

1) Leddenes mobilitet
2) Senernes elastiske egenskaber
3) Musklernes evne til at slappe af

De tre faktorer er indbyrdes afhængige, men jeg vil her dvæle ved punkt nummer 3: Musklerne

Den klassiske tilgang til bevægelighed (smidighed) er, at vi laver en eller anden form for strækøvelser for at blive smidige. Vi tror at vores muskler skal strækkes ud for at blive mere smidige, og vi tolker den muskelspænding vi mærker, og som begrænser vores bevægeudslag, som at vores muskler er for korte.

Sagen er bare den, at vores muskler ikke på nogen måde bryder sig om at blive strukket. Rent faktisk så spænder musklerne automatisk op, når de bliver strukket. Jo mere du strækker dem ud, jo mere spændte bliver de, og dine gode intentioner kan let ende med at have dem modsatte effekt.

Muskler er ikke bygget til at blive strukket. Vores muskler er bygget til at skabe bevægelse.

For at kunne lave alle former for bevægelse, så kan en muskel enten trække sig sammen, eller også kan den slappe af. En muskel der slapper af kan forlænges, og på den måde kan vi forbedre vores bevægelighed.

Når vi går, løber, cykler osv., så tænker vi “bevægelse”. Men når vi laver strækøvelser så tænker vi “udstrækning”. Og det er ikke godt. Det hæmmer vores bevægelighed frem for at facilitere den. Det bedste du kan gøre er, at begynde at betragte “udstrækning” som bevægelser du ønsker at lave.

Eksempel:

hamstring-strecth-sports-massage-therapy

Tilgangen til denne øvelse vil typisk være, at du har fokus på at få strukket musklerne på lårets bagside. Det vil sige, at du er opmærksom på de spændinger mv. der kommer fra musklen, og dit mål er at strække musklen så meget som muligt.

En langt bedre tilgang vil være, at betragte denne øvelse som en bevægelse, hvor du har en startposition og en slutposition. Slutpositionen kan f.eks. være, at du rører ved dit knæ med panden, eller at du kan nå ud og få fat med hele din hånd omkring løbeskoen.

Det gælder så om at fokusere på at udføre bevægelsen, og samtidig abstrahere fra enhver form for muskelspænding og andre “begrænsninger”.

Disse begrænsninger bunder nemlig ofte i en frygt for, at vi kan skade os selv. Det er langt hen ad vejen i ubegrundet frygt, som vi har opbygget gennem mange års liv. Vi bliver i den grad præget af løftede pegefingre og advarsler fra vores omverden, og med tiden gror de fast og kommer til at begrænse vores bevægelsesfrihed.

Det er derfor så befriende at se på børn og deres ubekymrede bevægelser. Der er ingen der har fortalt dem, at de ikke kan eller bør bevæge sig som de gør, så derfor så gør de det der er nødvendigt, for at de kan nå det de skal nå.

Teoretisk set så kan du, hvis du er i stand til at befri dig for enhver bekymrende tanke, blive smidig som en 3-årig på 3 sekunder. I praksis er det dog lettere sagt end gjort, og det kan være en længere process der kræver en del mentalt arbejde.

Men start allerede i dag med at flytte fokus fra udstrækning for dine muskler til at tænke i bevægelser – at komme fra startposition til slutposition uden at blive forstyret af en eneste frygt-provokeret tanke