Norseman Xtreme Triathlon 2010
23. Okt, 2009 af Ole Stougaard

Nikola Tosic

I går blev det offentliggjort hvem af de mange ansøgere til næste års Norseman Xtreme Triathlon der kom igennem nåleøjet, og fik en af de eftertragtede startpladser.

Triatleten Nikola Tosic fra Serbien er en af de heldige. Jeg har for nylig indledt et træningssamarbejde med Nikola, og jeg har æren af at tilrettelægge hans træning med henblik på at toppe til Norseman. Nikola kører ikke for at vinde, men for at få en personlig udfordring og en fed oplevelse. Derudover er det Nikolas intention at øge opmærksomheden til triatlonsporten ved at beskrive denne fra nogle skæve vinkler.

Nikola er en meget kreativ og spændende person, så jeg glæder mig til samarbejdet, og ikke mindst til at se, hvad han får ud af at køre verdens hårdeste – og måske flotteste – ironman-distance.

Jeg havde selv den store ære at vinde Norseman i 2006, og det står stadig for mig som et af karrierens højdepunkter. Min intense fight med den svenske triatlonpersonlighed Jonas Colting vil jeg aldrig glemme, og de skøre oplevelser jeg havde sammen med min hjælper Søren Aarenstrup er jeg sikker på, at vi kommer til mindes igen og igen