Multitesta learning – Poserunning trænerkursus
31. Jan, 2012 af Ole Stougaard

Multitesta Poserunning Trænerkursus, januar 2012

I den forgangne weekend afviklede jeg mit andet level 1 trænerkursus i Poserunning. Denne gang havde 17 personer taget imod tilbuddet om at lære mere om løbeteknik. Det var en god blanding af løbere, løbetrænere og fysioterapeuter.

Det var interessant at være i selskab med de tidligere eliteløbere Gitte Karlshøj og Allan Zachariasen deltog ligesom løbetræner Henrik Andersen og DGI løbetræner Søren Mikkelsen var med for at hente inspiration til deres eget virke som trænere. Også Multitesta-træner Kenneth Jensen og kommende Multitesta-coach Chris Fischer var med for at erhverve sig flere kompetencer.

Der var nogle rigtige gode diskussioner omkring løbeteknik.

Dels omkring definitionen af løbeteknik og om forskellen mellem løbeteknik og løbestil. Vi kan måske godt tale om forskellige løbestile – f.eks. om du er hællander eller forfodsløber – men uanset løbestil, så løber alle teknisk set på den samme måde.

Det er en meget vigtig pointe, og jeg tror at alle kom derfra med en klar bedre forståelse for de to begreber og forskellen mellem løbestil og løbeteknik.

En anden vigtig ting er selvfølgelig implementeringen af løbeteknik i folks løbetræning. Skal løbere træne teknik, hvis de er glade for at løbe som de gør nu og ellers ikke har problemer med skader? Er der så et behov for at blive bedre teknisk?

Mit argument er, at det med en god teknik bliver lettere at løbe. og det tor jeg at alle vil sige ja tak til. Men den lethed der kommer over dit løb er en af de ting der næsten er umuligt at forklare til andre – det er noget der skal opleves og mærkes på egen krop.

Tak for deltagelsen til: Søren Mikkelsen, Kenneth Jensen, Henrik Andersen, Gitte Karlshøj, Allan Zachariasen, Kirsten Rungholm, Anne Sofie Bohnsen, Lisette Ringvig Henriksen, Geir Frykholm, Esben Kazmarek, Leif Lundstrøm, Bjorn Gulliksen, Robert Rungholm, Rune Rasmussen, Chris Fischer, Rikke Balle og John Henriksen.

Næste level 1 trænerkursus er allerede lagt i kalenderen. Det bliver den 28 og 29 april 2012. Nærmere information om dette arragngement kommer op på multitesta.dk i løbet af kort tid