Langdistanceløb – et livsfarligt våben!
4. Feb, 2010 af Ole Stougaard

Jeg har netop læst bogen ”Born to Run” af Christopher McDougall. Det er en bog jeg varmt kan anbefale til alle der kan lide at løbe. Bogen indeholder både sjove anekdoter, en spændende beretning om jagten på en mexicansk befolkningsgruppe – Tarahumara indianerne – med set ærligt godt løbetalent samt indsigt i, hvordan evnen til at løbe, har sikret os vores eksistens på jorden

Sidstnævnte har en forskergruppe fra Harvard under ledelse af professor Daniel E. Lieberman kortlagt, og de har konkluderet, at mennesket overlevede som race i kraft af deres evne til at løbe langt

Som noget helt unikt er mennesket i stand til at holde en relativ høj crusiefart over lange distancer, uden at overophede eller syre til. Modsat mange dyr, som bogstavelig talt kollapser og dør af hedeslag, hvis de bliver presset til at løbe blot nogle få kilometer.

Denne egenskab udnyttede mennesket til at jage dyr – de løb simpelthen deres bytte ihjel. I starten kunne byttet hurtigt stikke af, men ved at være i stand til at holde sig inden for dyrets synsfelt, kunne jægeren presse dyret så langt, at det døde af det.

Set i det lys er det måske ikke så underligt at løb som motionsform hitter. Ikke at vi skal jagte rådyr i skoven, men som instinkt ligger det dybt nedarvet, at vi skal vedligeholde vores evne til at løbe langt, hvis vi en dag får brug for igen at jage dyr. Længe leve maratonløb