Kirsten Rungholm skal løbe New York Half Marathon 2012
23. Jan, 2012 af Ole Stougaard

Kirsten Rungholm, Koldingløbet 2009

Efter en lille pause har jeg genoptaget trænings-samarbejdet med Kirsten Rungholm (Kisser). Kisser har sat sig nogle nye mål i 2012, og det første af slagsen er New York City Half Marathon (nychalf12) den 18 marts 2012.

Jeg har aftalt med Kisser at hun skriver lidt om hendes motivationen for at løbe nychalf12 samt hvordan formen er før afrejsen og efterfølgende hvordan oplevelsen var.

Nedenfor kan I læse første del.

I november 2010 løb jeg med i ING New York City marathon – det blev en oplevelse der efterlod et indtryk der er meget svært at beskrive.

Jeg har løbet flere storby maratons i Europa der også har været præget af fest, opbakning og super stemning. Men jeg må bare alligevel sige – New York er efter min mening et marathon langt uden for kategori.

Alting er som bekendt 10 gange større i USA, så gang bare euforien, festen, stemningen, jublen og opbakning med 10! Det er ikke bare stemningen på ruten mens man løber, men atmosfæren i hele byen dagene forinden og efter løbet, det er på en måde, så det går helt ind under huden og efterlader et uudsletteligt indtryk.

Da jeg steg ud af bussen ved startområdet, stod der en løbsofficial lige uden for bussen og så mig direkte i øjnene og sagde ”Goooodmorning and welcome – You are looking soooo goooood! -You will have a great race today!

Og sådan var det hele vejen igennem. Jo, tyskerne er også gode til at arrangere marathon, men 45.000 løbere og ingen toiletkø, stik den!

Jeg blev taget om og taget af, fra start til slut og jeg følte mig faktisk lidt som stjernen i løbet og fik også det indtryk, at løbsarrangøren var glade for, at lige netop lille mig var kommet for at deltage.

Amerikanere er ikke bange for at udtrykke sig og de er ikke bange for at dele og vise deres engagement – og det gjorde de så, i stor stil langs alle 42,2 km. For en dansker som mig, føles det som om de går helt vildt over gevind og uhæmmet viser deres begejstring ud til alle sider.

Jeg tror ikke, jeg var alene om at føle mig speciel i New York marathon. Jeg rejste med min bror, der også deltog i løbet og delte derfor hele denne oplevelse med ham. Med den oplevelse i bagagen, så var ønsket om at komme tilbage til USA og løbe igen, stort.

Til New York ½ marathon skal jeg dele oplevelsen med min ældste søn, Robert, på 20 år som er rimelig ny i løbesporten. Det giver igen turen og deltagelsen i løbet en dimension mere. Ikke bare at løbe i NYC, men også med en nær og vigtig person at dele oplevelsen med.

Så nu gælder det om at få trænet behørigt og få formen derhen hvor vi gerne vil have den. 59 dage til vi løber på Manhattan…