Kan du hoppe højere end en afrikaner? – start med at spare på kræfterne og lav ingenting
11. Maj, 2012 af Ole Stougaard

Ethiopia's double Olympic champion Tirunesh Dibaba

En “ven” på Facebook postede forleden nedenstående video på sin væg. Og den fik hurtig min fulde opmærksomhed. Der var noget med noget unik bevægelse.

Først og fremmest så er det jo helt VILDT så højt personer fra denne afrikanske stamme kan hoppe. Der er uden tvivl noget genetik og færdighedsindlæring forbundet med dette, men jeg synes dog at det er mere interessant at betragte den måde de hopper på sammenlignet med den danske reporter – skuespiller og instruktør Thomas Villum Jensen.

Afrikaneren ser slet ikke ud til at bruge kræfter overhovedet, og modsat Thomas Villum Jensen så forsøger de på ingen måde at lave et “muskel-aktivt” afsæt for at hoppe højt.

Derimod så bruger de deres muskel-sene elasticitet som en fjeder, samtid med at de fokuserer på at komme opad – så højt som muligt. Let og meget elegant, og helt uden brug af kræfter.

Vi lærer typisk at hvis vi skal springe højt, så skal vi lave en lille forspænding og derefter bruge lårmusklerne aktivt til at lave et afsæt. Det vil sige vi fokuserer på afsættet og benene i stedet for at fokusere på at få tyngdepunktet opad. Og det er i mine øjne en stor fejl, som koster dyrt målt i hoppehøjde.

Vi bør ikke lave et “muskel-afsæt” når vi skal springe hverken højdespring eller længdespring. Og det ved – eller måske rettere fornemmer – verdens bedste højdespringere og altså også disse afrikanere.

Den optimale måde at komme højt op, er at lave en effektiv forspænding og så eller bare fokusere på at få overkroppen (tyngepunktet) så højt som muligt.

Som en “nørde-note” er det vigtigt lige at tilføje, at uanset om du springer som en dansker eller hopper som en afrikaner, så kan du måle en reaktionskraft i underlaget. Sættes en reaktionskraft lig med afsæt, så er der bestemt et afsæt i begge tilfælde.

Forskellen på de to afsæt er, at hvis du bruger dine muskler aktivt – og altså det som jeg definerer som et afsæt – og trykker mod jorden for at komme opad, så kommer reaktionskraften på grund af musklernes arbejde.

Hvis du derimod blot bruger forspænding og et løft af tyngdepunkt, så er reaktionskraften resultatet af at du bevæger dig opad. For når der er en kraft i én retning, så er der altid en lige så stor kraft i den modsatte retning (Newtons 3. lov)

Spar på kræfterne og undlad at arbejde så kommer du højst, længst og hurtigst.