Kan barfodsløbende afrikanere egentlig lære os noget om rigtig løbestil?
28. Jan, 2013 af Ole Stougaard

New York City Marathon

Ved flere lejligheder har idrætsforskere og løbeeksperter rettet blikket mod Afrika og barfodsløbende urstammer, for at konkludere noget om hvad der er den rigtige og mest naturlige måde at løbe på.

Deres hypotese har været lidt i retning af, at for at finde ud af, hvordan vi bør løbe, skal vi kigge på dem, der aldrig har set et par løbesko, og som siden tidernes morgen har løbet barfodet.

For ikke så længe siden konkluderede Lieberman og hans forskergruppe, at barfodsløbere oftere lander på forfoden i forhold til løbere, der løber i løbesko.

Foot strike patterns and collision forces in habitually barefoot versus shoe runners.

“Fore-foot- and mid-foot-strike gaits were probably more common when humans ran barefoot or in minimal shoes, and may protect the feet and lower limbs from some of the impact-related injuries now experienced by a high percentage of runners”

 

Nu har et nyt studiet imidlertid konkluderet noget helt andet

 

Variation in Foot Strike Patterns during Running among Habitually Barefoot Populations

“Our data support the hypothesis that a forefoot strike reduces the magnitude of impact loading, but the majority of subjects instead used a rearfoot strike at endurance running speeds. Their percentages of midfoot and forefoot strikes increased significantly with speed. These results indicate that not all habitually barefoot people prefer running with a forefoot strike, and suggest that other factors such as running speed, training level, substrate mechanical properties, running distance, and running frequency, influence the selection of foot strike patterns.

 

Min konklusion

Vi kan ikke lære noget om rigtig løbeteknik ved at kigge på grupper af mennesker, der altid har løbet barfodet. Deres løbeteknik varierer også, og måske lige så meget som det vi ser i dagens Danmark.

Årsagen er, at de heller ikke på noget tidspunkt har lært at løbe. De er på ingen måde bevidste om, at løbeteknik er en færdighed, der skal læres. Og de har ikke haft behov for at finde ud af, hvordan man løber mest hensigtsmæssigt.

Selvom løbere løber barfodede, så er der fortsat nogle af dem, der lander på hælen. For ovennævnte gruppe gjaldt det især, hvis de bare luntede rundt i et adstadigt tempo. Det var kun, når de var motiverede og løb hurtigt, at deres teknik blev forbedret, og at de kom frem og landede på forfoden.

Høj fart tvinger dig i højere grad til at løbe effektivt, så selv uden indlæring har det en gavnlig effekt på deres løbeteknik – såvel som på vores.

Så skal vi finde ud af, hvad der er den optimale løbeteknik, er vi nødt til at gå mere videnskabeligt til værks og analysere på de kræfter, der påvirker os, når vi bevæger os.

Det har Dr Nicholas Romanov gjort, og han har defineret Pose Method of Running, der er en videnskabelig definition af løb.

Noget ganske smukt ved denne definition er, at når du løber optimalt i forhold til at udnytte eksterne kræfter til at skabe bevægelse, løber du både hurtigt samt på en måde, hvor kroppen arbejder mest hensigtsmæssigt.

Det giver dig et hurtigere, lettere og mindre belastende løb.