Jens Isbak gjorde det godt til Hawaii Ironman 2011
11. Okt, 2011 af Ole Stougaard

Jens Isbak og Chris McCormack

Multitesta-triatleten Jens Isbak fik i weekenden sin første Hawaii Ironman erfaring. Og han kørte et rigtigt godt race.

Jens havde som tidligere nævnt ikke nogle ambitioner i retning af en top placering i sin age-group eller en super hurtig tid. Målet var at få en god oplevelse, og gøre sig nogle vigtige erfaringer til senere brug.

Foruden de hårde udfordringer fra varmen, vinden, luftfugtigheden og terrænet var Jens også tynget af den sorg der fulgte med hans Mormors bortgang tidligere på ugen. Det er umådeligt hårdt at miste en, som man står meget nær, og endnu hårdere når man befinder sig på den anden side af jorden.

På den ene side er Hawaii Ironman noget kæmpe stort, men samtidig også en ubetydelig lille ting i ens univers, når virkeligheden og livet minder os om, at vi ikke lever for evigt.

Stort set samtidig med at Jens kørte sin første Hawaii Ironman blev Jens´ mormor begravet. Så tankerne har helt sikkert fløjet frem og tilbage mange gange i løbet af racet. Minder fra en tid der var og en brutal virkelighed, hvor man skal forholde sig til at være en del af verdens største triatlonbegivenhed.

Respekt, Jens Isbak.