Jens Isbak bedste Dansker i Thomas Cook Ironman Mallorca 70.3
19. Maj, 2011 af Ole Stougaard

Thomas Cook Ironman Mallorca 70.3

I lørdags deltog Multitesta-triatleten Jens Isbak i Thomas Cook Ironman Mallorca 70.3

Det var med beskedne forventninger at Jens stillede til start. En skade har drillet Jens siden han var på træningslejr på Mallorca i uge 13, og han har faktisk ikke været i stand til at løbe mere end fem ture á 30 minutter siden.

Så fokus var på en god svømning og efterfølgende cykling, og med en formodning om at han ville udgå på løbet.

Jens havde en for ham god svømning, og fik noteret en tid på 28.49 minutter. På cyklen leverede Jens sin bedste cykelpræstation til dato. Vi havde aftalt at han bare skulle give den gas, hvilket på dagen var lige under 300 watt.

Efter cyklingen var der ikke tegn på brok fra skaden, så Jens fortsatte ud på løbet. Trods lidt problemer mod slutningen gennemførte han konkurrencen. Jens løb flotte 1t29.35min uden løbetræning.

Vinder blev Tyskeren Andreas Raelert. Jens sluttede samlet som nummer 39 og nr 4 i AG 25-29. Se alle resultaterne