Jeg støtter op omkring Aabenraa Bjergmarathon 2013
27. Feb, 2013 af Ole Stougaard

Aabenraa Bjergmarathon 2010

Et populært og udfordrende maratonløb er Aabenraa Bjergmarathon, som i år løber af stablen den 22 juni. Løbsdagen er en sand festdag. Starten går i centrum af byen, og løbet løbes som en stjerne, hvor du flerer gange passerer byens tov.Har du ikke mod på den fulde maratondistance, så kan du også vælge at løbe halvmaraton, 10 km eller 5 km.

Jeg støtter op omkring Aabenraa Bjergmarathon på to fronter:

1. Jeg er træner og ansvarlig for Klub Bjergmarathon

Jeg er med til at planlægge og koordinere det træningsmæssige indhold for klub Bjergmarathon, og sammen med et godt trænerteam, så hjælper vi deltagerne med at komme i den rette form til Aabenraa Bjergmarathon.

Knap 40 løbere er med i Klub Bjergmarathon, og foruden en personlig træningsplan, så afholder vi også 8 spændende og løberelevante foredrag/workshops, ligesom vi yder træner-support gennem hele forløbet.

2. Jeg tilbyder træningsplaner til Aabenraa Bjergmarathon på Multirunner.dk

I Multiunner-dk-regi har vi lavet et samarbejde med Aabenraa Bjergmarathon. På multirunner.dk/bjergmarathon kan du, hvis du skal deltage i Aabenraa Bjergmarathon (både 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton), få dig en personlig træningsplan.

Ved at følge en god og fornuftig træningsplan, så sikrer du dig en god maratonoplevelse. Det er muligt at prøve Multirunner gratis i 14 dage, så tilmeld dig i dag, og få en skræddersyet træningsplan.

Kender du ikke Aabenraa Bjergmarathon så se nedenstående film, der på bedste vis viser stemningen og opbakningen omkring løbet.