Jeg søger motiverede testløbere til Multirunner.dk
31. Jul, 2013 af Ole Stougaard

 

Jeg søger testløbere til Multirunner.dk

I forbindelse med den kontinuerlige udvikling og optimering af Multirunner.dk skal jeg til og i gang med forløb, hvor jeg gerne vil i mere direkte dialog med brugere af Multirunner.dk.

Til det skal jeg bruge en større gruppe testløbere, som gerne vil følge en struktureret træningsplan frem mod et selvvalgt motionsløb.

Du får som deltager i træningsforløbet naturligvis gratis adgang til Multirunner.dk.

Til gengæld så er det vigtigt at du melder dig til forløbet fordi du virkelig gerne vil følge en træningsplan frem mod dit mål, samt at du fra tid til anden vil give mig feedback og svare på udvalgte spørgsmål. Du vil på ingen måder blive spammet med emails og spørgsmål.

Der er ingen krav i forhold til dit træningsniveau, din træningsbaggrund og dit ambitionsniveau. Faktisk vil jeg tilstræbe at få en så blandet gruppe som overhovedet muligt, eftersom Multirunner.dk er udviklet med henblik på at kunne tilbyde dig en personlig løbetræningplan, uanset om du er nybegynder eller eliteløber.

En af det unikke funktionaliteter ved Multirunner.dk er at din træningsplan løbende vil tilpasse sig til den træning du får gennemført (eller ikke gennemført). Det er altid bedst at følge en træningsplan så præcist som muligt, men hverdagen har det som bekendt med at komme i vejen fra tid til anden, hvilket gør at vi må ændre på vores planer. Du kan derfor også roligt melde til træningsforløbet vel vidende at du ikke vil kunne følge din træningsplan 100%, idet Multirunner.dk automatisk vil hjælpe dig med tilpasningen.

Jeg har brug for følgende:

  • Løbere der ønsker at løbe 5 km. Der skal være en træningsperiode på minimum 12 uger frem til dit selvvalgte motionsløb
  • Løbere der ønsker at løbe 10 km. Der skal være en træningsperiode på minimum 12 uger, og meget gerne mere end 16 uger frem til dit selvvalgte motionsløb
  • Løbere der ønsker at løbe en halvmaraton. Der skal være en træningsperiode på minimum 16 uger, og meget gerne mere end 20-24 uger frem til din selvvalgte halvmaraton
  • Løbere der ønsker at løbe en maraton. Der skal være en træningsperiode på minimum 24 uger og meget gerne mere end 32 uger frem til din selvvalgte maraton

Om dit mål er at gennemføre dit motionsløb eller at opnå en ny personlig rekord er underordnet. Det er også fint hvis løbemålet er afledt at et overordnet mål som f.eks. vægttab eller en sundere livstil.

Ud over at du fremover ville kunne læse mange flere artikler og blogindlæg om træningsrelaterede emner på Multirunner.dk, så vil du også kunne kontakte mig direkte, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning mht Multirunner.dk

Hvis du kunne tænke dig at deltage i dette træningsforløb, så send mig en mail (ole@multitesta.dk). Skriv meget gerne lidt om dig selv, din træningsbaggrund og din motivation for at nå dit mål, og oplys også det mål som du gerne vil træne frem i mod.

Hvis du ikke selv vil være med i projektet så send meget gerne beskeden videre til løbere som du tror vil være interesserede.