Ironman Western Australien 2009 – Interview med Heini Vogn
14. Dec, 2009 af Ole Stougaard

Heini Vogn

Efter at NovoCon-direktør landede i Danmark sidste tirsdag havde jeg fornøjelsen af at lave et interview med Heini og få en beretning fra hans oplevelser i forbindelse med Ironman Western Australia 2009

Læs nedenfor om Heinis forberedelser og oplevelser down under…

1) Hvis du kort skal opsummere, hvordan er træningen op til konkurrencen forløbet? Jeg tænker det må have været en udfordring at få trænet nok i det kolde og våde danske efterårsvejr!

Træningen op til Ironman Western Australia  forløb ikke helt som planlagt. Det har været en meget regnfuld november, som har drillet min cykeltræning. Jeg har så trænet på Tacx hometrainer, hvilket altså også er fin træning, men distancen bliver altså ikke 4 – 5 timer, når cykeltræningen foregår indendørs..

I øvrigt er det svært at nå de helt lange cykelpas på denne årstid, for jeg cykler helst ikke efter mørkets frembrud. Bilisterne er farlige når dagslyset forsvinder.

Og mit venstre læg drillede også i november, så jeg har faktisk kun løbetrænet 5 gange i november.

Jeg har til gengæld svømmet 4 gange hver uge. 16 – 20 km. pr. uge.

Årstiden har dog ikke forhindret, at jeg var fin form, og følte mig skarp og veltrænet til konkurrencen, men det er da en udfordring at holde formen så langt hen på året.

2) Hvordan var stemningen omkring Ironman Western Australia?

Der var rigtig fin stemning, først og fremmest blandt deltagere, hjælpere og officials, men også blandt befolkningen i byen og i området. Der er stor støtte og folk er meget entusiastiske. Eksempelvis gik cykelruten midt gennem centrum via byens hovedgade, som vi så rundede 3 gange foran et stort publikum.

3) Du havde op til stævnet erhvervet dig en sprit ny Argon18 E112 med Zipp1080, Quarq wattmåler og hele pivtøjet! Den må have givet nogle beundrende blikke og positive kommentarer. Hvordan var det at køre på en drøm af en cykel?

Det var en rigtig god oplevelse. Cyklen kører som en drøm og ser og næsten sådan ud.

Australierne er som skrevet tidligere meget entusiastiske, og der er ingen jantelov Down Under. Jeg fik mange anerkendende bemærkninger for cyklen.

4) Hvordan oplevede du selv konkurrencen?

Det hele var fint arrangeret, og der var fint styr på logistikken i skiftezoner osv. Der var et par mystiske regler – eksempelvis skulle vi have hjelmen på så snart vi forlod omklædningsteltet i skiftezonen, og vi måtte ikke tage hjelmen af før vi var i teltet igen, for at skifte til løb, men når vi lige så bort fra få sære regler, var det hele fint planlagt. Kontrolleret svømmestart, velafmærkede ruter, rigeligt med energidepoter osv.

Min personlige konkurrence forløb fint til 100 km cykling. Svømningen, som gik rundt om den største og længste mole jeg har set. Molen gik 1500 meter ud i det Indiske Ocean, og den svømmede vi så uden om. Herefter hurtigt skift til cykel og derudaf. Det gik helt efter planen. Jeg lå på 36 km/t med lidt under 200 watt. Det var perfekt indtil små 100 km, hvor jeg krampede første gang. Voldsom krampe i hele højre ben. Herefter kunne jeg faktisk ikke hverken træde igennem eller ligge i aerobaren, uden at krampe igen.

Jeg krampede nok op mod 20 gange før jeg havde overstået cyklingen, et par gange så slemt, at jeg måtte af cyklen, for at få krampen til at gå væk. Musklerne var selvsagt hårdt medtaget af sådan en omgang.

Så er en maraton pludseligt en stor udfordring, men gennemføre ville jeg altså, men det tog mig seks timer at komme de 42 km, og 13 timer og 25 minutter for min Ironman Western Australia. Det er nogenlunde midt i min aldersgruppe, men slet ikke som jeg har forventet at præstere.

I bagklogskabens altid klare lys, var det selvfølgeligt en fejl at stille op på en ny cykel. Jeg havde faktisk kun kørt ca. 100 km på cyklen før racet. Og når cyklen så er sat pænt aggressivt op, er det altså nødvendig med en tilvænningsperiode.

Eller jeg kunne have disponeret med at køre lidt langsommere.

Men jeg er en god erfaring rigere, og bortset fra min egen stolthed er der intet der har lidt overlast..

5) Hvad nu? Hvad er planerne for 2010?

Jeg tager lige et par uger med lidt let og rolig træning, holder helt fri eller næsten fri i juleugen, for så at sætte fart på træningen igen.

I 2010 fortsætter jeg min træning, og deltager også i nogle danske stævner på den halve distance eller kortere.

Jeg er tilmeldt Ironman Lanzarote den 22. maj, og jeg melder mig til Challenge Copenhagen den 15. august og mon ikke jeg kan finde en ironman helt sidst på året. Det kan sagtens blive Ironman Western Australia igen.