Hawaii Ironman 2010
8. Okt, 2010 af Ole Stougaard

Så er årets største triatlonbegivenhed – Hawaii Ironman – lige om hjørnet. Lørdag d 9 oktober kl 18.30 (dansk tid) går starten, og det bliver spædende at følge både de professionelles race og konkurrencen blandt age-grouperne.

Multicoach har Anders Steffensen med gruppen M25-29 år. Det er første gang at Anders deltager på Hawaii, og forventningerne til en top-præstation er derfor også moderate. Det er altd noget helt specielt at deltage i den første Hawaii Ironman, og konditionerne er markant anderledes end de andre Ironman-konkurrencer der findes verden over. Dels er hele setuppet bare meget større, og det i sig selv kan virke overrumplende. Derudover er varmen og luftfugtigheden ekstrem høj, hvilket forringer præstationsevnen betydeligt.

Så for Anders vedkommende er den primære målsætning at køre et godt og veldisponeret race, samt ikke mindst nyde oplevelsen i fulde drag. De erfaringer han gør sig kan så bruges til at jagte en podieplacering på længere sigt.

Ud over Anders er der i alt 19 danskere til start – 17 i age-group og 2 i mændenes professionelle række. Det bliver meget spændende at følge Rasmus Henning i kampen om den samlede sejr. Han hører afgjort til blandt storfavoritterne og ifølge diverse nyhedssider lyder det til at både form og selvtillid er i top.

Mit bud er at han får kamp til stregen af Australieren Craig Alexandar og Tyskeren Andreas Raelert og Spanieren Eneko Llanos