GO’ Maraton: Er du blevet en bedre løber?
16. Mar, 2012 af Ole Stougaard

Foto: Kosela.dk

Hvis du har fulgt din GO’ Maraton træningsplan siden årsskiftet, så er der nok ingen tvivl om, at du er blevet en bedre løber. Du kan løbe længere og hurtigere end da du startede, og du kan også holde til en større træningsbelastning.

Men en simpel 3 km løbetest kan du på en let måde følge med i udviklingen. Plot for eksempel dine 3 km tider ind i en tabel eller på en graf og se hvordan kurven udvikler sig.

Hvis du gerne vil have lidt mere indsigt i hvad der sker med kroppen i takt med at formen bliver bedre, så kan du få lavet en mere avanceret løbetest i Multietstas testcenter. Sådan en test fik Rene Henriksen lavet for nyligt. Her kan du få nogle præcise målinger af blandt andet:

• Kondital
• Syregrænse
• Løbeøkonomi
• Energiomsætning
• Aerobe Kapacitet

Ud fra dette kan du få en vurdering af din nuværende form, dit talent og dit forbedringspotentiale, og vi kan optimere din træning i forhold til de mål du har sat dig.

Som GO’ Maraton løber vil vi gerne give dig et godt tilbud på en test. Helt frem til Nykredit Copenhagen Marathon kan du få 25% rabat på vores løbetest. Send blot en mail til ole@multitesta.com. Så sætter jeg dig i forbindelse med en af Multitestas kompetente testledere.