Fuck Cancer – Jacob Pallesen viser vejen
17. Sep, 2012 af Ole Stougaard

Jacob Pallesen

Forleden dag på den regionale TV 2 kanal TV 2/FYN, var der et indslag – Fra kræftsyg til jernmand – om triatleten og kræftoverleveren Jacob Pallesen.

Jacob var som junior en ung og talentfuld triatlet, på vej mod store mål og drømme inden for triatlonsporten. Som træner havde jeg netop lavet en aftale med Jacob om at blive hans træner, da han fik den triste meddelelse at han havde kræft.

Alle drømme om at nå triatlontoppen blev erstattet med et beslutsomt mål om, at kræften ikke skulle få bugt ham, Jacob kæmpede i en længere periode hårdt mod kræften. Og Jacob sejrede. Efter at den mest hårdhændede behandling var overstået, fik Jacob grønt lys til at genoptage sin træning.

Jeg fik lov til at blive jacobs træner, og jeg fik hjulpet ham godt og sikkert i gang med træningen igen. Et af Jacobs først mål var at køre med Team Rynkeby til Paris, hvilket han gjorde i 2010.

Efter en tid og et godt træningsforløb skilte vores veje, men Jacob fortsatte sin træning, fast besluttet om at vende tilbage til triatlonsportren.

Jeg har fulgt Jacob fra sidelinjen siden, og det var så godt at se, at Jacob i juli måned gennemførte en ½ Ironman i Ålborg.

Jacob er et rigtig godt eksempel på, at det nytter noget, at sætte sig mål og have drømme. Og at man kan hvad man vil, hvis man bare gør lidt fornuftigt arbejde hver eneste dag.

Jacob, du har vist vejen, og du er til stor inspriation for mange.

Se selv indslaget og bliv inspireret til at følge dine egne drømme, og til at gøre en indsats mod kræft!