Forkert disponering ødelægger dine muskler
8. Mar, 2013 af Ole Stougaard

Copenhagen Maraton, Politiken.dk, Foto: Per Folkver

Når vi betragter sammenbidte, forpinte og meget trætte løbere på deres sidste kilometer af et maratonløb, så er der næppe tvivl om, at deres benmuskler er væsentligt nedbrudte. Omvendt så ser de forreste løbere sjældent ud til at have ondt i benene på selvsamme tidspunkt.

En mulig sammenhæng – ud over at eliteløber jo generelt er bedre trænet – kan være deres evne til at disponere med kræfterne.

Et nyt studeRunning Pace Decrease during a Marathon Is Positively Related to Blood Markers of Muscle Damageviser i hvert fald, at løbere der går mere end 15 % ned i sluttempo sammenlignet med deres starttempo, viser tegn på betydelig mere muskelødelæggelse.

Forskerne spekulerer at muskelødelæggelsen kan skyldes generel udtrætning, tømning af musklernes glykogendepoter samt forringelse af løbeteknikken, hvilket alt sammen giver rigtig god mening.

Min konklusion er, at det på ingen måder kan betale sig at lægge for hårdt ud på et løb. Den tid du vinder på det første stykke, taber du det dobbelte af mod slutningen.

Og ikke nok med at det giver dig en væsentligt dårligere tid, end det din form reelt er til, og en markant dårligere løbsoplevelse, så resulterer muskelnedbrydningen også i en markant længere restitutionstid.

Skal du løbe det optimale løb, så husk at sidste halvdel skal løbes lidt hurtigere end første halvdel.