Flot tredjeplads til Tracy Høeg ved 60 km ultraløbet Fyr til Fyr
8. Apr, 2013 af Ole Stougaard
Tracy Høeg, Ultraløbet Fyr til Fyr

Foto: Stefan Stougaard

I lørdags den 6 april 2013 blev der løbet Ultraløbet Fyr til Fyr Borholm. Løbet der var på 60 km gik fra Dueodde Fyr (i syd) langs østkysten til målet ved Hammer Fyr (i nord) via Svaneke Fyr og Hammerodde på det nordligst punkt.

Ruteprofil Fyr til Fyr

Med til start var Tracy Høeg, som jeg er personlig træner for. Tracy løb et virkelig veldisponeret løb, og sluttede på en meget flot tredjeplads i tiden 6t01min13sek.

Tracy skrev følgende til mig i en mail:

Jeg er helt vildt glad! Fyr til Fyr gik næsten perfekt for mig. Jeg løb de føste 30 km på ca 3 timer og de næste 30 også på 3. Jeg løb så på 6.01, 13. Plads overalt og 3. Kvinde. Fantastisk skønt løb. Alle havde svært ved at finde vejen, men det var næsten noget af charmen. Mest af charmen var udfordrende stier med flotte udsigt. Jeg er så glad, jeg kunne være med. Tak for din hjælp med forberedelsen. Jeg følte mig hverken over eller under trænet.

Sådan beskrives et godt løb og en god oplevelse.

Stort tillykke til Tracy.