Du bliver aldrig for gammel til at træne med kettelbells og lave dybe benbøjninger!
3. Sep, 2014 af Ole Stougaard

exerzice

Jeg føler mig meget priviligeret over at være personlig træner og holdinstruktør i Exerzice Squash og Fitness.

Stort alle ugens dage møder jeg glade og motiverede mennesker, der med min hjælp og vejledning arbejder målrettet for at nå deres mål.

Der bliver kæmpet og svedt, der bliver grinet og sommetider grædt.

Om onsdagen har jeg i en længere periode kørt formiddagsspinning, og det er sjældent at der er under 20-25 spinnere på holdet. Mange af dem er seniorer, der er lidt oppe i årene, hvilket du ikke kan mærke, men kun se på deres dåbsattest.

Jeg har lige startet et styrkehold i forlængelse af spinningtimen, og det er bare så sejt og super fedt at de selv samme mennesker (inklusiv seniorerne) har taget udfordringen op – du kan ikke vide om det er noget for dig, før end du har prøvet det!

I dag blev der svinget kettlebells, lavet goblet squat, stående skulderpres, armstræk og pull-ups i ringene.

Det bliver man glad i låget af at se på og være med til.

Du kan hvad du vil, og du bliver aldrig for gammel til at træne med kettelbells og lave dybe benbøjninger.