Det er sådan du løber del 6: Faldet
1. Maj, 2013 af Ole Stougaard

Det er sådan du løber del 6: Faldet - - Foto: © Jorg Badura.

Det som der regulerer din løbehastighed er graden af dit fald. Jo længere tid du falder, desto mere accelererer du, og jo hurtigere løber du. Så faldvinklen er med andre ord din speeder.

Det som der sker er, at kroppens massemidtpunkt (GCM) roterer om foden (supportpunktet) i løbeposituren vha. tyngdekraften.

V = ω * r

V = kroppens horisontale hastighed
ω (omega) = vinkelhastigheden for GCM
r = radius (benlængde)

Teoretisk set, så kan du falde fra 0 grader og indtil 22.5 grader, hvorefter den nedadgående bevægelse “vinder” over den horisontale bevægelse. Som reference kan nævnes at verdens bedste spintere i dag falder med ca 17-20 grader, når de løber med maksimal hastighed på 100 meter.

 

Forskel i faldvinkel mellem langsomt og hurtigt løb

Forskellen i faldvinkel mellem langsommere løb og hurtigt løb

Når du løber skal du som sådan ikke tænke så meget over faldet. Du behøver ikke at sige til dig selv, at nu vil jeg gerne løbe lidt hurtigere og så skal jeg falde lidt mere. Det sker i princippet helt af sig selv, og det er i høj grad styret af vores motivation til at bevæge os i en bestemt retning. Jo mere motiverede vi er til at komme først, desto mere læner vi os i den retning vi gerne vil bevæge os.

En vigtig pointe når vi taler om faldet er, at faldet kommer fra dit massemidtpunkt, som er placeret omkring navlen. Så du falder dermed ved at læne dig fremad fra navlen, og IKKE ved at læne overkroppen frem (hvorved du bøjer i hofteleddet)

Et interessant aspekt omkring faldet er, at det på papiret jo lyder ganske simpelt bare at lade sig falde. Men når det skal omsættes til praksis, så er det lettere sagt end gjort. Langt de fleste af os har en indbygget angst for at falde. Det skyldes nok vores bevidsthed om, at vi kan falde og slå os.

Så når vi mister balancen, så reagerer vi instinktivt med at sætte en fod i jorden foran os selv, for at redde faldet. I forhold til at løbe frit og hurtigt er det som at trække håndbremsen. Så når vi skal lære at falde, så skal vi i høj grad arbejde med til tillade faldet, uden at vi aktivt sætter foden i jorden foran os. Vi skal lære at holde foden i Løbeposituren og lade den passe sig selv. Vores fokus skal være på det aktive løft….