Det er sådan du løber del 5: løbeposituren
23. Apr, 2013 af Ole Stougaard

Det er sådan du løber del 5: Løbeposituren

I del 3 af “Det er sådan du løber” lærte dig om vigtigheden af at være i løbeposituren når du har en fod i jorden.

Løbeposituren er den kropspositur hvor igennem din løbebevægelse sker, og den sker fordi du mister balancen og bruger din kropsvægt til at falde fremad, og dermed skabe bevægelse i horisontal retning.

Et par vigtige fokuspunkter ift løbeposituren:

– Du har kropsvægten fremme på fodbalden (forfoden)
Du har et let bøjet knæled
– Din løftede fod er placeret under balden/hoften. Højden afhænger af farten
– Du kan trække en lige/lodret linie gennem skulder, hofter og forfod

 

Løbeposituren

Så når du er ude at løbe, så er det din vigtigste opgave at være i løbeposituren fra det øjeblik du får kontakt med jorden og indtil du igen kommer i svævefasen.

Hvor god du er til at være i løbeposituren afgør, hvor hurtigt og effektivt du løber. Så undlad at spilde din tid på at lave alle mulige mærkelige bevægelser, og koncentrer dig om at være i løbeposituren.