Det er sådan du løber del 11: Lær af løbende børn
13. Jun, 2013 af Ole Stougaard

Det er sådan du løber del 11: Lær af løbende børn

Skal vi finde den optimale løbeteknik, så er det nærliggende at kigge på legende og løbende børn.

Som en del af alles udvikling, fra nyfødt til voksen, så starter vi alle med at ligge på maven/ryggen. Så begynder vi at kunne vende os rundt og vi begynder at kravle. Så er det op at stå, gå, løb og hoppe. Nogle børn skal måske have lidt hjælp til at komme i gang, men decideret læring kan vi nok ikke rigtigt kalde det. Dybest set er det jo nok noget vi er født til.

Vi er altså så født til at løbe uden at skulle lære det som en færdighed, og betragter vi helt små børn der løber, så løber de også tættere på det jeg mener er det optimale løb sammenlignet med deres forældre.

Hvad er det der gør at børn bare uden videre løber korrekt?
I forhold til børn og bevægelse, så er det min hypotese at det som børn har at gøre godt med er deres kropsvægt. Børn er jo på ingen måder bevidste om deres muskler og at de skal aktivere dem for at producere kraft. Deres kropsvægt har de takket være tyngdekraften og den er en fremragende “motor” i forhold til at skabe bevægelse.

Ved hjælp af kropsvægten og det tryk vægten skaber mod jorden, så er børn i stand til at sanse, om de er i balance eller om de ude af balance. De ved intuitivt at de kan skabe bevægelse ved at miste balancen. Så hvis de får et ønske om eller behov for at bevæge sig hen til nogen/noget, så har de alle nødvendige ingredienser der skal til, for at de kan kravle, gå og løbe. Med tyngdekraften som den primære kraft kan de bevæge sig ved at miste balancen. Det kræver ikke indlærte færdigheder eller en bevidst aktivering af deres muskler.

Man kan på en måde så også sige, at vi er skabt til også at kunne løbe. Men skal vi fastholde evne til at løbe på en optimal måde, så tyder det på, at vi nødt til at vedligeholde denne evne gennem færdighedstræning. Der er i hvert fald tydeligt at se på de lidt større børn, at fornemmelsen for det rigtige løbemønster ændrer sig.

Og det er der faktisk mange gode grunde til. Fundamentalt så går der det galt, at vi ikke lærer børnene at løbe. Vi burde, så snart vi ser at deres teknik bliver dårligere, instruere og undervise dem i det korrekte bevægemønster. I stedet lader vi dem bare løbe rundt uden at gribe ind.

Vi taber nok også noget at det gode løb gennem en generel mangel på bevægelse. Børn i dag er væsentlig mindre aktive end for 20 år siden, og deres grundlæggende motoriske egenskaber bliver ikke udviklet godt nok. Derudover bliver de iført bevægelsesmotorisk dårligt fodtøj, der frarøver børnene den vigtige sensoriske information fra fødderne.

Som forældre er vi børns største forbilleder, og hvis vi løber forkert, så kan vi være ret sikre på, at vores børn vil gøres os kunsten efter.

En yderligere faktor der gør, at vi mister evnen til at løbe rigtigt, og som grundlæggende er indbygget i os alle, er vores frygt for at falde. Små børn frygter ikke faldet på samme måde som ældre børn og voksne mennesker, men efterhånden som vi bliver ældre så udvikler vi også en refleks der får os til at sætte en fod aktivt i jorden i det øjeblik at vi mister balancen og vi sanser at vi falder. Det får os til at fokusere på den aktive landing og vi glemmer i samme åndedrag alt om at vi skal løfte foden aktivt for at holde os i bevægelse.

Så vi kan se hvordan det perfekte løb ser ud, ved at betragte hvordan helt små børn bevæger sig. Og så skal vi gribe ind og træne børnene i de korrekte bevægemønstre i det øjeblik at de begynder at miste fornemmelse for at løbe rigtigt.