Det er sådan du løber del 10: Det umulige afsæt
5. Jun, 2013 af Ole Stougaard

Det er sådan du løber del 10: Det umulige afsæt

Det er meget almindeligt blandt løbere at tro, at et hurtigt og effektivt løb handler om at lave et kraftigt afsæt samt at tage nogle lange skridt. Det ser jo også “kraftfuldt” ud, når vi ser løbere løbe på denne måde, og vi sætter umiddelbart lighedstegn mellem “kraftfuldt” og “effektivt” løb.

Hvis du selv har prøvet at løbe på denne måde, så er det også tydeligt at mærke at du arbejder hårdt, og hårdt arbejde må jo være effektivt. Det tror vi i hvert fald. Men vi tror forkert og det er nærmest det modsatte der er effektivt.

Løberen på billedet ovenfor ligner en der har fået at vide, at det er vigtigt at sætte af, og tage lange skridt, hvis hun vil løbe hurtigt. Resultatet er en helt klassisk hællanding et pænt stykke foran kroppen. Av!

Afsættet er nok et af løbets største paradokser. Vi forsøger at komme fremad ved hjælp af et afsæt, men det er faktisk meget tvivlsom, om vi overhovedet er i stand til at sætte af og skabe noget der ligner fornuftig fart i horisontal retning.

Extensions-paradokset
Et argument for at afsættet ikke finder sted er det såkaldte extensions-paradoks. I nogle forsøg har man målt på muskelaktiviteten i de tre største lårmuskler – ekstensionsmuskler – i forhold til at strække benet for et afsæt. I forbindelse med landingen ses der muskelaktivtet der indikerer at lårmusklerne bruges til at stabilisere benet og “absorbere” landingen.

Men i det øjeblik forskerne ville forvente en kraftig muskelaktivitet for at udføre afsættet ophører muskelaktivteten. Så modsat hypotesen om at lårmusklerne ville genere kraft til fremdrift, så er de rent faktisk inaktive. Konklusionenn vi kan drage herfra er at de største afsætsmuskler vi er er inaktive afsætsøjeblikket.

 

extensionsparadokset

I relation til dette skal det også nævnes at der ses kraftig aktivitet i lægmusklerne når løberen har passeret midtstandsfasen, og nogle mener at dette indikerer at lægmusklerne er de vigtigste muskler i forhold afsættet.

Jeg mener at dette er en forkert konklussion og at det korrekte er, at den muskelaktivitet vi ser, bruges til at stabilisere kroppen når vi falder fremad. Jeg mener heller ikke at vores lægmuskler er stærke nok til at vi kan give dem æren for at få os fremad ligesom der er tvivlsomt om vi kan bevæge vores fodled (et af kroppens langsomste led) hurtigt nok til at lægmusklerne kan skabe horisontal kraft i det meget korte tidsrum det er muligt.

Maksimal horisontal acceleration kommer før GRF
Et andet studie har sammenholdt den kraft der måles i underlaget (den kaldes for Ground Reaction Force – GRF) med løberens maksimale acceleration i fremadgående (horisontal) retning. Hvis vi skulle bruge et afsæt aktivt for at skabe fremdrift må tingene hænge sammen på en måde, hvor GRF må peake før end løberen når sin maksimale acceleration – altså at afsættet i underlaget gør at vi accelererer fremad. Men målinger viser det omvendte. Løberers acceleration peaker før maksimal  GRF, og det er således accelerationen fremad, der medfører den GRF vi kan måle i underlaget.

Dette kan forklares med Newtons 3. lov der siger, at et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft. Eller sagt på en anden måde: aktion lig reaktion.

Ingen kropsvægt ingen muskelkraft
En tredje pointe der er værd at fremhæve relaterer sig til, at stor kraftudvikling kræver at vi er i stand til at bruge vores kropsvægt. I forhold til vores afsæt, så er det således, at når du står på begge fødder og er i balance, så har du fuld rådighed over din kropsvægt.

Alle der har prøvet at løfte tunge ting op fra jorden ved at de kan mobilisere masser af kræfter i den position. Men disse kræfter bruges altså på at løfte en tung ting opad, og ikke fremad. I forhold til løb betyder det i princippet, at du godt kan sætte af i det øjeblik at GCM er lige over support. Men resultatet er intet værd eftersom du bevæger dig op og ned, men slet ikke fremad.

Når du begynder at falde fremad i løb så mister du gradvist, men hurtigt din kropsvægt, og dermed din evne til at bruge dine benmuskler til at generere kraft. Det er derfor meget tvivlsomt om benmusklerne overhovedet kan bruges til at bringe kroppen fremad.

Glem derfor alt det du har lært om afsæt
Så når du løber, så gør du klogt i at glemme alt om at sætte af, for der er alligevel ingen fart at hente. Tværtimod.

> Afsættet forsinker det aktive løft
> Afsættet medfører lange skridt og (hæl)landing foran kroppen
> Afsættet koster kræfter og energi uden noget udbytte
> Afsættet koster tid

Du skal derfor bare lade dig falde fremad og så koncentrere dig om at løfte foden aktivt fra jorden, hvis du vil løbe hurtigt og effektivt.