Der findes ikke noget afsæt i løb
9. Maj, 2011 af Ole Stougaard

sprint start

Når du løber kommer fremdriften ved at du falder fremad. Speederen er lig med faldvinklen. Jo større faldvinkel (op til 22.5 grader), jo højere fart.

Det er måske nærliggende at tro at fremdriften kommer fra et aktivt afsæt, men det er ikke tilfældet. Og det er dokumenteret i adskillige videnskabelige forsøg – der findes ikke et afsæt i løb.

I forsøg hvor løbere har fået påsat emg-elektroder på “løbemusklerne” for at måle muskelaktiviteten under løb, er der sket det meget interessante at i netop “afsætsøjeblikket”, hvor man forventer aktivitet i “afsætsmusklerne”, sker der det stik modsatte – nul muskelaktivitet. Ja , afsætsmusklerne bliver nærmest blokkeret, ude af stand til at kunne trække sig sammen.

Ud fra langt de fleste idrætsfysiologers verdensbillede er dette meget svært at acceptere, og i stedet for at acceptere dette som et faktum, så vælger mange at dække sig ind under begrebet “ekstensions-paradokset”. “vi kan ikke påvise et afsæt, men vi mener fortsat at det findes”!

Men når du tænker over det, så giver det meget god mening, at der ikke findes et afsæt.

Så længe du har dit tyngdepunkt (vægt) placeret lige over foden/standbenet, så kan du godt sætte af/strække benet. Dette resulterer imidlertid ikke i fremdrift, men kun at du løfter dit tyngdepunkt opad, svarende til at du går op ad trapper. Du ved selv hvor hårdt det er at gå op ad trapper, og jeg tænker at det er næppe noget du har lyst til at gøre på en længere løbetur?

Når dit tyngepunkt (kroppen) accelererer fremad under løb, forsvinder vægten fra foden/standbenet. Kroppen sanser at du har mistet balancen og at du er ved at falde. Det værste (eller måske snarere det dummeste) du kan gøre når du er ved at falde er at sætte af – det vil kun gøre ondt værre. Ved at sætte af i et fald, vil du kun opnå at falde endnu mere.

Så kroppen giver dig ikke en gang mulighed for at sætte af. Den lukker simpelt hen ned for din evne til at aktivere “afsætsmusklerne” – smart ikke?

Et godt eksempel er en start i 100m sprint. De fleste tror at sprintere bruger startblokken til at få kunne sætte af, når startpistolen lyder. Men hvis de gør det, så vil de ikke være i stand til at nå at komme til den oprejste position – tværtimod. De vil falde lige så lange som de er efter blot få meter. Derimod så falder de ud af startblokken.

Og tror du ikke på det, så kan du selv gøre forsøge!

Så glem alt om at sætte af når du løber. Fokuser i stedet på at løfte fødderne – i samme øjeblik som du mærker kontakt med underlaget skal du tænke på at løfte foden igen så hurtigt som muligt