Da konditionen ikke længere rakte, måtte løbeteknikken under lup.
11. Mar, 2013 af Ole Stougaard

Henrik Andersen, Bodyage.dk

Henrik Andersen fra Bodyage.dk er endnu en løbetræner, der har en level 1 certificering i Poserunning. Har du brug for at få optimeret din løbeteknik, og leder du efter en kompetent coach på Nordsjælland, så er Henrik manden der kan hjælpe dig.

Henrik skriver om sig selv:

Løbetræner Henrik Andersen, der har firmaet Bodyage.dk i Birkerød har løbet hele livet, men først som konkurrence motionist fra han var omkring 35 år. I de første år røg formen godt op og iltoptagelsen blev hurtigt bedre og bedre, men efter omkring 15 års forbedringer i tiderne, begyndte alderen at trykke.

Desværre er det helt normalt at menneskers iltoptagelse og kondition topper omkring 45-50 års alderen, men så kan man jo optimere sit løb via teknik.

Henrik begyndte at studere løbeteknik og kom hurtigt i kontakt med POSE-running.

Efter flere års selvstudier og en Master i fitness og træning på SDU, Odense universitet, tog han POSE – trainer level 1 kurset hos Ole Stougaard i 2012.

Efterfølgende har Henrik via sit firma bodyage.dk og Dinform afholdt mange Løbeklinikker og trænet mange med løbestil som primær aktivitet, og over 100 løbere har lært om POSE hos Henrik. Henrik forsøger stadig at optimere teknikken og kan på denne måde vedligeholde et relativt højt løbetempo på trods af at iltoptagelsen er stagneret.