CrossFit Level 1 Certificate Course
12. Sep, 2011 af Ole Stougaard

CrossFit Level 1 Certificate Course, Basel

Jeg har nu været på CrossFit Level 1 Certificate Courses i Basel. Det var på mange områder meget spændende og lærerigt. Jeg er blevet inspireret.

Nu ved jeg ret præcist hvad CrossFit-konceptet går ud på, og det var positivt at konkludere at CrossFit faktisk er meget velgennemtænkt og veldefineret. I forhold til deres mission, så er CrossFit rigtig effektiv træning.

The CrossFit prescription is “constantly varied, high-intensity, functional movement with the purpose to improve your capacity to move large loads over long distances, and to do so quickly”

I CrossFit er det målet at du skal træne ALT: kort og intensivt, halvlangt og halvhårdt, langt og moderat. Med CrossFit bliver du generalist og ikke specialist. Du bliver, hvis alt går vel, halvgod til det hele.

Men halvgod er i mange tilfælde også rigeligt, når vi kigger på os selv og på hverdagen. Og på den led er CrossFit i mine øjne meget tiltalende.

Hvis du kommer i god CrossFit form vil din hverdag blive både lettere og bedre. Din arbejdskapacit vil blive bedre på alle områder, og det er godt. Samtidig er træningen super varierende, så du vil aldrig komme til at kede dig.

Jeg kan godt se mig selv implementere CrossFit i min træning såvel som i andres træning.

Jeg skal lige have fordøjet alle indtryk, og så vil jeg komme tilbage med flere indlæg der handler om CrossFit.