Cph 6 hours run 2010 – 80,250 km
1. Nov, 2010 af Ole Stougaard

I lørdags afviklede ALOT cph 6 hours run omkring Tueholm sø. Jeg havde valgt at være en af de 150 deltagere, der i større eller mindre grad fik lært stierne omkring søen godt og grundingt at kende. Med en omgangslængde på 2221 meter ville det uden undtagelse blive til adskillige omgange. Heldigvis var vejret godt.

Grunden til min deltagelse var dels at lære disse ultraløbere lidt bedre at kende. Jeg har trænet et par stykker til at løbe 100 km eller lign ultraløb, men jeg har aldrig selv været ud over maratondistancen. Og for endnu bedre at kunne vejlede ultraløbere i fremtiden ønskede jeg at mærke det på egen krop.

Derudover vill jeg også gerne ”teste” min pose-running ud i det ekstreme, og se om det ville føles lige så lidt belastende efter 4-6 timer, som jeg oplever det på mine daglige ture. En vigtigt pointe ved at optimere løbestilen er netop at belaste benene mindre, og derved reducere risikoen for skader

Jeg havde før løbet ikke gjort mig de store tanker om hvor langt jeg ville nå, og med en stresset arbejdsuge og en masse energi brugt på at etablere ny virksomhed op til løbet, var det ikke det der fyldte min bevidsthed, da jeg ankom til Tueholm sø en lille halv time inden start.

Og jeg kom rigtigt dårligt løbende fra start. Mine ben føltes som bly og stive som et bræt, så den første mentale energi blev spenderet allerde efter 20 minutter – hvad laver jeg her? Det lyder måske nok mærkeligt, men der skulle faktisk gå små to timer, inden jeg følte jeg fik gange i motoren og benene nogenlunde ville løbe med. Jeg havde kæmpet lidt med at holde kadencen på 184-185 skridt per minut, men nu begyndte 190-192 endelig at følte let og rytmisk.

Blodsukkeret blev holdt oppe af et krus cola per omgang, og godt halvvejs gennem løbet begyndte jeg at finde det rigtige fokus og tunnelsyn. Jeg blev til stede i nu´et, og kun få gange sneg tankerne sig hen på, hvor langt der var igen! I efterrationaliseringens stund er det interssesant at konstatere, hvor træt jeg kan blive når tanker begynder at arbejde med det der venter, frem for det der sker nu og her. Det handler om at tage et skridt af gangen!

Efter 4½ times kredsløb passerde jeg den indtil da førende løber, og jeg befandt mig pludselig i front. Jeg havde mistet overblikket, og viste ikke hvor mange omgange eller kilometer jeg havde tilbagelagt. Jeg tillage det heller så stor værdi, men fokuserede blot på mit eget løb og om at holde rytmen. Som tiden gik blev jeg bedre og bedre løbende, og jeg endte faktiske med at løbe tæt på 4.00 min/km på de sidste omgange – mine hurtigste splittider den dag.

Da signalet som afsluttede løbet lød havde jeg tilbagelagt 80,250 km, hvilket jeg efterfølgende kunne konstatere faktisk er gange godt. Så vidt jeg ved er det vist kun 2-4 danskere der til dato officielt har været ude over de 80 km

Alt i alt var det en rigtig sjov oplevelse at være med til, og tanken om at deltage i DM på 100 km på samme rute har strejfet mig. Benene har det også forbavsende godt. Jeg har en øm venstre ankel og lidt ømme ben, hvilket er ok efter sådan en omgang