Begræns ikke dig selv. Du kan mere end du aner
17. Jun, 2013 af Ole Stougaard

Begræns ikke dig selv. Du kan mere end du aner

Jeg er lige begyndt at træne Britt Lange. Britt er begyndt at synes om at løbe, hvorfor hun gerne vil have hjælp til at definere nogle mål, og ikke midst få struktur på sin træning.

For at få en fornemmelse af hendes eget niveau, havde Britt inden opstart testet sig selv på 10 km og løbet lige under 50 minutter. Og jeg har således lavet de første ugers træning med udgangspunkt i dette.

I går – søndag den 16 juni – havde Britt så valgt at deltage i det lokale Skibhusløbet på distancen 5 km. Det var Britts første motionsløb op denne distance, og hendes mål var at løbe under 25 min. Dette var selvfølgelig en lidt konservativ målsætning, eftersom hun jo havde løbet sub 50 minutter på 10 km, men ikke desto mindre et OK udgangspunkt for hendes første løb.

Men Britt overraskede mig og ikke mindst sig selv ved at løbe de 5 km i tiden 21.29 minutter.

Det er langt hurtigere end hvad hun troede muligt. Britt havde valgt at løbe “så godt hun kunne”, og når du løber uden begrænsninger, så sker det ikke så sjældent at man overgår sig selv.

Og det er jo enhver atlets dilemma. Jo flere konkurrencer du deltager i, jo mere bevidst bliver du omkring din egen formåen. Og på et tidspunkt kan det blive en mental stopklods, at du ved hvad du kan.

Gode atleter kan abstrahere fra hvad de tror de kan. De er til stede nu og her i deres konkurrence, og de tænker ikke på målstregen/sluttiden.

I et et større perspektiv er et velkendt eksempel Roger Bannisters 4 minutters mil. Her kæmper du ikke blot med din egen begrænsning, men derimod hvad vi som mennesker tror er muligt. Men når først én person har brudt en magisk grænse, så går der ikke længe for mange andre gør det samme.

Jeg har selv som triatlet stødt på det samme. Man skal ikke mere end 10 år tilbage før end en ironman-cykeltid på 5 timer var et drømmemål. I dag er der mange der cykler 4t30minutter uden at stille spørgsmålstegn ved om det er muligt.

Selvfølgelig er aerodynamikken blivet bedre, ligesom større felter måske også giver mere draft, men det kan i mine øjne ikke forklare hele årsagen til, at age-group triatleter i dag cykler 30 minutter hurtigere på 180 km. Jeg mener i høj grad at de bedre cykeltider kan tilskrives, at vi bare accepterer at det på ingen måder er ekstraordinært at kunne cykle med 40 km/t. Vi har flyttet grænsen for, hvad vi tror er muligt.

Britt flyttede i går sin overligger op på et niveau hun ikke selv vidste hun havde, og jeg ser frem til at hjælpe hende mod nye højder…