At tro på at tro
13. Mar, 2010 af Ole Stougaard

New zealand 403

I believed in belief, for its own shining sake
Lance Armstrong, It´s not about the bike

Selvom jeg ikke vil kalde mig religiøs, så er der ingen tvivl om, at jeg dagligt berører trosbegrebet. Jeg tror ikke på gud, men alligevel så tror jeg. Hvis jeg ikke havde min tro, så er jeg ret sikker på at min hverdag ville være uden retning og mål. Det er troen der driver mig mod mine mål, mod noget større. Jeg kan dybest set ikke være sikker på at jeg når mine mål, og alligevel er jeg ikke i tvivl om at jeg nok skal nå dem.

Jeg er sikker på at langt de fleste kan nikke genkendende til denne oplevelse – vi kan ikke vide os sikre, og alligevel er vi ikke i tvivl. Sportsfolk kan ikke på forhånd vide sig sikre på at vinde, men når de efter mange måneders målrettet træning, hvor alt er gået planmæssigt står på startlinjen, så er de inderst inde ikke i tvivl om resultatet. Men hvad er denne oplevelse for en størrelse?

Prøv at bruge fem minutter på at tænke tilbage på en oplevelse, hvor du havde denne tro på at dit projekt ville lykkes! Kan du mærke suget i maven komme tilbage? Prøv at beskrive og forklare dette fænomen? Svært ikke!

Hvordan det hele hænger sammen er jeg blevet lidt klogere på ved at læse Tor Nørretranders bog ”At tro på at tro – menneskesyn med mere”. Bogen handler og trosbegrebet i bred forstand, og som et bud på en almen og bred definition af begrebet tro skriver Nørretranders:

At tro = risiko + glød = objektiv uvished + inderlig overbevisning

Det er vigtigt at pointere at det er nødvendigt at begge elementer er til stede før end at troen manifesterer sig. Er det kun den objektive uvished der er til stede, svarer det til at spille lotto, mens det på den anden side svarer til verdensfjern renhed, hvis du kun betoner den inderlige overbevisning

Troen får os til at åbne os mod andre og mod omverdenen vel vidende at der er en risiko for at snuble og få nogle knubs

For mig er det den inderlige overbevisning der er det interessante i ovenstående definition. Hvad dælen er det for en størrelse og hvordan forklarer vi den?

Jeg synes bogen kommer med et rigtigt godt bud, som meget befriende (synes jeg) kræver, at vi accepterer os selv som alt andet end rationelle og fornuftsbaserede mennesker, der kun handler ud fra, hvad der umiddelbart kan betale sig for os at gøre.

Ved at studere den menneskelige hjerne ud fra et informationsteoretisk synspunkt så ved vi, at der modtages, omsættes og udveksles ekstremt meget mere information mellem omverdenen og os, end vi nogensinde kan være bevidste om.

Med andre ord. Når vi tror at vi med vores bevidsthed er i fuld kontrol med alle vores handlinger – hvad vi gør, og hvorfor vi gør det – så må vi tro om igen.

Uden at vi aner det bliver vi i høj grad påvirket af information fra omverdenen når vi tager beslutninger. Og det udmønter sig i at vi ofte tager nogle intuitive rigtige beslutninger – jeg ved hvad jeg skal gøre uden at jeg ved det. Troen giver mig svaret, når jeg ikke har tid og information nok til at regne den ud.

Og jeg behøver ikke en overjordisk gud til at give mig svaret. Og ej heller til sørge for, at jeg husker at gøre gode gerninger og hjælpe andre. Gud er rent faktisk inden i mig, ligesom gud er inden i dig. Hvordan det kan gå til, vil jeg gerne vende tilbage til i et kommende blogindlæg.