Afsætsmysteriet i løb – findes det, eller findes det ikke?
23. Nov, 2012 af Ole Stougaard

Vi skal IKKE lave et bevidst afsæt i løft. Vi skal bare lade det ske

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at snakke om løbeteknik på et løbeseminar afholdt af MotionDanmark, Dansk Atletik Forbund og SDU.

Blandt løbere og løberetrænere er der fortsat en bred enighed om, at vi under løbe skaber fredrift ved hjælp af et aktivt afsæt. Jeg tilhører den mere sjældne gruppe af løbetrænere der sætter spørgsmålstegn ved, om der nu også findes et aktivt afsæt i løb!

Hvis vi kigger på data fra kraftplatformsmålinger fra løbestudier, så kan man se, at der findes både en vertikal og en horisontal vektor (retning) på den “ground reaction force” vi måler på kraftplatformen, når en løber har en fod i jorden og bevæger sig fremad.

Ud fra dette kan vi principielt konkludere, at der er et afsæt, og at det er det der gør, at vi bevæger os fremad og opad.

Men det interessante er at kigge på, hvordan vi som løbere producerer det afsæt vi kan måle. I princippet så er kraften på kraftplatformen et udtryk for Newtons 3. lov der siger, at for hver aktion (kraft i en retning), så er der en lige så stor og modsat rettet reaktion).

Aktion = vores ønske om at bevæge os fremad
Reaktion = målingen fra kraftplatformen

Altså, hvad er det vi gør, og hvad sker der, når vi gør det vi gør!

Lad os kigge lidt på hvad der sker, når vi har en fod i jorden. For det første så bevæger vores massemidtpunkt sig først nedad og fremad og derefter opad og fremad. Derudover så har vi foden, der løftes fra jorden efter at “kroppen” har mistet balancen og support.

Den vertikale bevægelse sker ved hjælp af frigivelse af elastisk energi fra muskler og sener, hvilket optimalt er i størrelsesordenen 2-5 cm. Dette glæder for alle løbehastigheder, og dette lille løft er akkurat nok til, at vi kan falde frit, og vi kan flytte vores kropsvægt fra det ene ben til det andet.

Det kan også bemærkes at massemidtpunktet ikke skal løftes højere end til massemidtpunktets placering, når du står oprejst (med en lille bøjning i knæleddet). Dette kan tolkes som værende den optimale position i forhold til at falde fremad og nedad, loade muskler og sener med elastisk energi, for til sidst at komme tilbage til udgangspositionen.

Vi behøver IKKE at lave noget “aktivt” muskelarbejde for at få dette til at ske. Vi skal blot lade os falde fremad ved hjælp af tyngdekraften. For at dette sker så optimalt som muligt, så skal vi under hele faldet holde den samme kropsposition.

Vi bruger vores muskler aktivt for at holde denne position, ligesom vi skal bruge vores muskler aktivt, for at løfte den bagerste fod fra jorden, så den kan “indhente” kroppen der er på vej fremad!

Konklusion: Når vi løber så er der et afsæt, MEN dette afsæt sker af sig selv, og det er på ingen måder noget vi bevidst skal blande os i. Vi skal blot lade vores musklers elastiske egenskaber gøre arbejdet for os.

Det vi skal koncentrere os om, er at holde den korrekte position når vi falder fremad, og efter endt fald skal vi aktivt løfte foden fra jorden. Det næste der sker er så, at forreste fod lander (tæt under kroppen), og så starter vi forfra med at loade musklerne med elastisk energi…