4 klassiske fejl for en udholdenhedsatlet, og hvordan du løser dem…
3. Sep, 2012 af Ole Stougaard

Thousands Run In New York Marathon

Jeg har lært af mine egene fejl som triatlet, og jeg har har lært af de fejl, jeg har set andre atleter gøre gennem tiden…

Nogle af de klassiske fejl er listet op nedenfor sammen med mit bud på en løsning.

1. Manglende evne til at disponere med kræfterne 

Uanset om det er et træningspas eller en konkurrence, så har de fleste svært ved at tøjle deres kræfter og motivation. Udlægget bliver for hårdt, og det ender med at gassen går af ballonen på den sidste 1/3 af træningen eller konkurrencen.

Vi kan lære af verdens bedste atleter, som gang på gang gennemfører sidste halvdel af deres race hurtigere end første halvdel, når de kommer først over målstregen.

Løsning: Du skal lære at træne og konkurrere progressivt / med “negativt split”. Under træning så er det en rigtig god tommelfingerregel, at det sidste interval altid bør være det hurtigste, eller i hvert fald på samme niveau som de foregående.

Og i en konkurrence så stol på din race-plan, der siger dig, at hvis du holder et givent pace, så får du den bedste sluttid. På de lange konkurrencer kan du altid starte hårdere ud end du børe gøre, men du skal stole på dig selv og lade de andre ræse afsted…

2. For hård træning, for ofte

Din formfremgang og dit aktuelle præstationsniveau er summen af dit fitness-niveau og dit træhedsniveau. Form/præstation = Fitness + Træthed

Når du træner opbygger du fitness og du akkumulerer træthed. For at få en positiv formfremgang skal du opbygge mere fitness end du akkumulerer træthed. Når du restituerer slipper du af med trætheden, uden af du mister nævneværdi fitness.

Bliver pausen for lang, vil du selvfølgelig også begynde at miste fitness. Men det er sjældent et problem for udholdenhedsatleter, der holder meget af at træne!

Problemet er nærmere at det kniber med at få restitueret nok mellem de hårde træningspas.

For de flerste vil kroppen være i stand til at absorbere 2-3 “hårde” træningspas om ugen, og resten af tiden bør bruges på restitution og vedligeholdelse. Det kan de fleste også være med på, men ofte så ender det med, at de lette dage IKKE bliver lette nok.

Løsning: Gå til stålet når det gælder (2-3 gange om ugen), og lær at acceptere at det skal være lettere end let, når du træner restitution. Det er f.eks. OK at komme hjem fra et cykelpas med 20-25 km/t selvom du måske kan holde 40 km/t på en enkeltstart.

3. Manglende grundform og for hurtig formtop 

Når træningen starter frem mod et nyt mål, så er det ofte med stor motivation og lyst til at træne effektivt. Resultatet er at mange hurtigt kommer ind i en træningsrytme med flere træningspas med høj intensitet, og med stigende form til følge.

Det er fedt at se og mærke at formen stiger, og det medfører blot endnu mere fokus på kvalitetstræningen. Lige indtil at formkurven knækker og fremgangen udebliver. Og du er kun halvvejs igennem træningsforløbet.

Løsning: Vær mentalt indstillet på at de første 50-66 % af et træningsforløb er uden den helt store fremgang. Du skal være tålmodig og meget disciplineret, således du ikke lader dig ride med på bølgen, når andre træner hårdt og bliver bedre.

Du skal minde dig selv om, at træningen er med fokus på at opbygge det størst mulige fundament til den kommende formtop. Når tiden er inde, så skal formen blomstre og til den tid, vil den motivation formfremgangen løfte dig frem til målet.

4. For høje ambitioner 

Det er let at sætte sig store mål. Det er svært at realisere dem. Mange triatleter starter ud med i deres første sæson af fable om, at Hawaii Ironman er deres mål inden for en 2-3 årig periode.

Som begynder har man ingen idé om, hvad det vil sige at køre en IM endvidere, hvilket niveau det kræver at erhverve sig en eftertragtet Hawaii-slot. Mange bliver skuffede når de erfarer, at de er flere timer fra at nå en kvalificerings-placering.

Løsning: Er du ny inden for udholdenhedssport som f.eks. ironman eller maratonløb, så vær ydmyg i forhold til egne forventninger og drømme. Du er nødt til at have dine første resultater og race-erfaringer, før end du kan sige noget fornuftigt om dine muligheder på lidt længere sigt. Jeg plejer at sige, at du er ikke bedre end dit seneste resultat!

Du behøver ikke at nøjes med et mål som at “gennemføre” din første lange konkurrence, men arbejd med en realistisk målsætning, som du kan gøre mere og mere præcis, jo tættere du kommer på konkurrencen og jo bedre fornemmelse du har af din træningstilstand.